fredag den 25. juni 2010

Tøsetur



Jeg har været på tøsetur idag. I Flensborg. Vi var i 2 megalækre stofbutikker. Puha hvor det kriblede i fingrene :-) Den ene - Der Stoff, Angelburgerstrasse - havde lige nedsat en hel del stofruller til 6 og 8 € pr meter. Så der var selvfølgelig en del jeg ikke kunne lade ligge. Jeg måtte simpelthen eje noget af det. Seks stykker af ½ meter - 19 € = ca 140 kr. Det synes jeg er billigt.




I Rote Strasse fandt vi en butik der bl.a. handler med Dansk tøj i hør. Her gik vi igen lidt amok... uha uha ... jeg fandt de smarteste t shirts og et par sandaler jeg bare måtte eje. Dem sætter jeg billede ind af senere. Der blev også handlet lidt julegaver ind til svigerdatteren - men jeg kan desværre ikke skrive her hvad - vel Mette ;-)

Og så fik jeg langt om længe købt noget stof til at printe på - jeg vil have lavet nogen mærkater til at sætte på de ting jeg laver. Har selv designet et smart "logo" synes jeg - skal nok sætte det ind når jeg har lavet dem.

Efter 6 timer (godt og vel) i Flensborg gik turen atter hjemad, men det har været en fantastisk dag, det er vist ikke sidste gang vi tager sådan en eftermiddags/aftentur :-)

søndag den 20. juni 2010

Sommer....

Ja - det skulle jo være sommer, men jeg har svært ved at se/mærke det. Det står ned i stænger og det er koldt. Og om et par dage bliver dagene atter kortere - det er ikke til at forstå.



Men noget godt er der da. Jeg kan få syet lidt, for udevejr er det bestemt ikke. Jeg har fået syet kanter på alle "blokkene" til konfirmationsgaven til foråret, og lagt dem ud så de ligger som de skal syes sammen.

Så nu skal de syes sammen. Det er da heldigvis ikke noget der tager så lang tid, så inden længe regner jeg med at kunne begynde med quiltningen. Jeg har endnu ikke bestemt om det bliver i hånd eller på maskine, men nu må vi se.

torsdag den 10. juni 2010

Så kom jeg igang

Endelig lykkedes det mig at komme igang med det tæppe jeg vil lave til vores niece, som skal konfirmeres til foråret.






Otte forskellige firkanter - seks af hver. Alle firkanter skal så indrammes af dette stof



Og til sidst skal der så en mørkeblå kant om - bagsiden bliver også mørkeblå. Jeg håber der bliver rigtig godt. Jeg gør mig mange tanker om Quiltningen - hånd eller maskine - jeg er ikke en ørn til nogen af delene, men nu må jeg se når jeg får syet det hele sammen.

søndag den 6. juni 2010

Dejligt vejr - deligt bryllup


Så oprandt den store dag for vores "næsten" datter - vores venners Mette. Jeg har tilladt mig at "låne" et af hendes billeder fra Facebook - det siger hun nok ikke noget til :-)


Som man kan se var vejret helt i top - det kunne ikke blive meget bedre.

onsdag den 2. juni 2010

Bryllupsgaven er klar

En plastikpose - fyldt op med et par gamle aviser, en hel del kopier af penge (som var lidt besværlige at lave. Mit fotoprogram genkendte nemlig "billederne" som penge - og påstod så at dem måtte man ikke kopiere. Men lidt frem og tilbage i word - så gik det ;-)en lysende grøn vandpistol, nogen nylonstrømper og nogen bundter avispapir - dog er de øverste de rigtige penge - altså selv gaven. Bundterne er samlet med banderole med påtrykt Nationalbankens logo - samt en advarsel om at der er indlagt farvepatron.

Nu håber jeg så at brudeparret værdsætter det store arbejde vi har lavet :-)