fredag den 23. september 2011

September

Disse blomster har jeg sendt til Narelle i Australien


i The Inchy Hexagon flower swap. Narelle hedder Christensen til efternavn, mon hun har danske aner? Jeg skrev i hvert fald lidt til hende om hvordan Christensen er opstået her i landet.

torsdag den 22. september 2011

Mums siger jeg bare

Jeg har lavet "Honningsmør" idag.


Man tager 2 dele af det her

og 1 del af det her



Lad smørret/kærgården stå lidt i stue temperatur så det er blødt. Rør så honning i lidt efter lidt - smag på det - jeg brugte mindre honning.

Jeg siger jer - det smager lækkert - vi fik det på frisk franskbrød - mums :-)

onsdag den 21. september 2011

September blomster

Lige inden vi tog på ferie nåede jeg at få september måneds blomster fra Bedstemors Blomster swappen.


Nu har jeg så 20 stk liggende der ikke er syet sammen - men nå - det bliver de - det bliver de ;-)

tirsdag den 20. september 2011

Hjemvendt fra endnu en lille ferietur

Så er vi atter hjemme, efter en 10 dages campingtur i det nordtyske. Denne gang var startede vi ved NordOstseeKanalen. Det er imponerende at se hvor store skibe der kan sejle i den - tilsyneladende - lille kanal. Når man står på bredden føler man næsten man kan røre ved skibene.


Dette er bare et af de rigtig mange skibe der dagligt sejler igennem kanalen. Men selvfølgelig ville vi også gerne se et af de store krydstogt skibe - og der skulle komme et igennem mens vi var der. Godt nok efter midnat, men skidt pyt, vi ville se det. Det var skibet M/S Albatros der skulle komme igennem


                                            Billedet her er "lånt" fra Rederiets hjemmeside.
FORDI - vi holdt ud - helt til kl 02.45 sad vi på en bænk ved kanalen og ventede og ventede og ventede - der skete intet. Så gik vi hjem til campingvognen igen - men jeg blev dog oppe og kiggede ud i mørket på kanalen - og så - kl 03.15 kom det. Totalt oplyst og megastort. Men desværre var jeg så langt væk at jeg ikke fik taget nogen billeder - surt - men jeg fik da set det :-)

Og jeg har ingen - absolut slet ingen - bedstemors blomster syet i de 10 dage vi har været væk. DET er imponerende ;-)

lørdag den 3. september 2011

Man må undre sig

Hanne's blog er blevet "hacked". Jeg fatter ikke hvad man får ud af at ødelægge en ganske harmløs blog hvor Hanne blot skriver om sit liv, sit patchwork, sit puttetæppeprojekt, sin hund, sin have og lignende ting. Jeg er da glad for at Hanne igen kan skrive på sin blog, for det er altid dejligt at besøge hende der. Hvis ikke du kender Hanne's blog - så læg vejen forbi. :-)

Jeg har kopieret Helle's taskekurv - lavet lidt om på den men ikke meget - min taskekurv skal bruges til at slæbe Bedstemors Blomster sytøjet med rundt.





Stofferne har jeg købt sidste år tror jeg nok - jeg mener det var i Middelfart til - det var i hvert fald til en eller anden messe. De måtte bare med hjem.

fredag den 2. september 2011

Rund fødselsdag .....

I går havde denne lille "snuske" fødselsdag


Han blev 30 år - der er sket "en smule" i mellemtiden ;-)

Som man kan se på billedet nåede han at blive gift inden den runde dag :-)

Han havde inviteret os og sine svigerforældre på middag i Århus. Og de tog os med en lille tur ned af Frederiks Alle til en sidegade hvor "Nordisk Folkekøkken" ligger. Nej, for en lækker 3 retters menu vi fik. De der bor i eller omkring Århus og ikke kender stedet bør afgjort prøve det. Det er faktisk ikke ret dyrt. Prisen for en 3 retters menu er kr. 350,- incl. vine der passer til hver enkelt ret. Og jeg kan garantere at det ikke er en eller anden tilfældig vin - nej den passer perfekt til retten.  Alt i alt en rigtig dejlig middag.