mandag den 23. april 2012

Forår

Jeg er blevet ramt af noget mellemørebetændelse, det havde jeg sidst da jeg var barn, altså for over 50 år siden - men nå, det gør heldigvis ikke særlig ondt, men det er bare ulækkert snask der løber ud af øret og så er jeg rimelig døv på det øre.

Måske har jeg kørt med åben siderude i bilen for tidligt? Men solen skinnede jo - og det var så skønt.

Den amerikanske geografi er jeg ikke særlig velbevandret i - jeg ved hvor Florida ligger - kender placeringerne på de største byer - men jeg ved ikke hvor Tennesee ligger - men een ting er sikker - deres forår er noget længere fremme end vores. Se bare HER - Melody's hus og have ligger med noget skov omkring tror jeg - men skønt ser det ud.

søndag den 15. april 2012

Lidt trist - meget trist og så lidt skønt

Ja - sådan har den sidste måned været. Først skulle vi rydde campingpladsen hvor vi har ligget fast i 12 år. Ved i godt hvor meget skrammel man samler sammen i 12 år? Bare spørg - JEG ved det. Det var da list trist - men også en lettelse at blive færdig med det.

Og så kom det meget triste - vores niece på 32 år opgav efter knap et års sygdom kampen mod kræften. Til sønnens bryllup i sommers troede vi ellers allesammen at NU gik det fremad - men sådan skulle det ikke være. Jeg tænker tit på hvordan Mette (svigerdatteren) reagerede da jeg ringede til dem og fortalte det. Hun sagde: NEJ hvor er det uretfærdigt og urimeligt, hun har jo ingenting nået.

Men livet skal jo gå videre.

Så vi tog på påskecampingtur til Husum - Nordseecamping zum Seehund. Kan varmt anbefales - både til os ½ gamle men så sandelig også til børnefamilier.


Og selvfølgelig kom Cobbgrillen frem :-)

Vores venner har købt ny campingvogn:



en Fendt - ok ok - en smule misundelig har man vel lov at være ;-)

Området omkring Husum er skønt:



og påskelammene nød solen.