torsdag den 22. maj 2014

Dag 72

Kan i huske det her billede

hvor Mette's mor tog imod? Det var dag 21 i byggefasen - sådan ser denne del ud idag


Kunne ikke komme til at tage billedet ude fra vejen som det andet blev - solen var alt for skarp ;-)

Huset er næsten muret færdig
der mangler lidt her og så et par meter under carporten.

Indenfor er alt spartlet

her i køkken/alrummet - så nu kører tørremaskinen igen - og det her står klart

Jeg er bare så imponeret af "Huscompagniet" - der er bare styr på sagerne. 

Det er den ene mur i hyggestuen - ser den ikke godt ud


Prøv lige at se den her hyggekrog de får ved udgangen fra alrummet

Så nu må vi se hvornår der igen sker så meget at jeg lægger billeder op her.

onsdag den 14. maj 2014

Dag 51 og dag 64 ....

Den 2. maj var der rejsegilde - der kom rigtig mange af deres nye naboer også - næsten alle med børn så det er da det helt rigtige sted de bygger.


her går starten - forældrene er de første kan man se på taget :-)


her ses fra venstre Kims' næsten søster (naboens datter fra barndommen) Mette's far ved grillen - så kommer jeg - Kim - Peter og en af deres venner.


Kim er så heldig at have begge sine bedstemødre endnu - fra venstre min mor og ved siden af Peters mor - de er begge blevet 89 i år - jeg synes de holder sig godt.


og så mange vimpler var der til sidst - jeg mener jeg talte 36 stk + de to kranse.

Siden er der sket en masse - her til aften så der sådan ud:



de fleste mursten er "lagt" eller hvad man nu siger .... og inde i huset traf jeg en hårdt arbejdende murer der lagde klinker

gæstebadeværelse - bryggers og gang er færdige og han var godt igang med køkken/alrummet - de er mega flotte de store fliser/klinker eller hvad man nu kalder dem. Han regnede med at han blev færdig med alle fliserne i denne uge endnu. Jeg tror ikke han holder fri fredag ;-)