torsdag den 30. september 2010

Så fik jeg det afprøvet



Freezerpaper ........
Ja - deraf har jeg faktisk 2 hele ruller.
En veninde var for flere år siden i USA og havde disse 2 ruller med hjem til mig. Hvis jeg husker ret kostede de omkring 4-5 $ pr stk.
At hverken veninden eller jeg anede hvordan og til hvad vi egentlig skulle bruge dette papir betød jo mindre - nu havde vi det i hvert fald. (nogen ting MÅ man jo bare eje)
Så dette (her i landet) så værdifulde papir, har altså ligget på hylden indtil idag. NU har jeg prøvet det af.
På 24timer.dk - i patchworkgruppen - faldt jeg over en beskrivelse af hvordan man bruger det. Og se da bare hvad der blev ud af mit allerførste bekendtskab med freezerpaper.


Nu er jeg jo så blevet lidt bidt af den teknik, så ude i fremtiden kan jeg se en juleløber med applikerede juletræer - sådan lidt Annaka agtig.
Hvornår denne fremtid er står lidt uklart - heldigvis er der jo jul hvert år.

onsdag den 22. september 2010

Usedom og Svinemünde

Så kom vi til Heringsdorf på Usedom. Som billedet viser var der dejligt varmt. Her nyder Ulla og Peter det dejlige vejr. Usedom er landskabsmæssigt som vores vestkyst. Og er lige så overrendt (af tyskere).

Selvfølgelig er det havet der trækker hos tyskere og andet godtfolk, men det gør den korte afstand til Polen også ingen tvivl om det. En del af øen Usedom er polsk. Vi tog toget til Polen, selvom der kun var mellem 5 og 10 km derover. På banegården i byen Bansin stod dette skilt.



Da vi ankom til Svinemünde (efter ca 15 min. togtur) blev vi mødt med dette skilt - øhhh - der var kun 2 spor. Men ok måske skal alt bare være stort i Polen som det skal være det i USA :o)

Lige overfor togsporene (der er nemlig kun de to spor - intet andet) ligger deres såkaldte "Polen-Märkte" - men det er godt nok noget gammelt umoderne tøj mm de sælger der. Efter deres indtræden i EU handles der åbenbart ikke med kopivarer der mere - ikke det vi så i hvert fald.
Vi gik en tur ind i byen i stedet. Selvom vi godt nok ikke forstod ret meget af bykortet.

Når man går rundt derovre kan man tydelig se at de ikke er blevet ret "vestlige" endnu. Butikkerne gør intet ud af deres facader, hvis man vil vide hvad butikken handler med må man gå derind. Og det gjorde vi så selvfølgelig :o)

Det allerførste vi faldt over var disse super super søde Spidermann gummisko. Jeg blev nødt til at købe dem. Jeg tog de allermindste de havde og vil bruge dem til en barselsgave - jeg ved drengen ikke kan passe dem endnu - men de var alt for søde til at jeg kunne lade dem stå.

Selvfølgelig blev der også handlet lidt smøger ind, og selvfølgelig også lidt Vodka. En slavevodka til desserten og så den med bøffelgræs til at nyde.



Her er "bøffelvodkaen" som vi døbte den. Den blev desværre ret hurtigt tømt. Juicen blev ikke tømt ;o)



Veltilbage på campingpladsen skulle der lidt mad til. Det blev til hele kyllinger stegt i vores uundværlige Cobb grill.








Efter de overlækre kyllinger kunne vi så endelig få den velfortjente dessert. Russisk Schokolade. Hvilket er varm kakao med vodka og flødeskum. Kan varmt anbefales.

Men som i kan læse har vi haft en dejlig tur.

søndag den 19. september 2010

Så er jeg her igen :o)

Har lige været på en lille ferie i 10 dage, derfor har der været roligt her. Der kommer lidt billeder ind senere fra vores Campingtur til Usedom (og Polen efter billige smøger ;o)