torsdag den 30. september 2010

Så fik jeg det afprøvet



Freezerpaper ........
Ja - deraf har jeg faktisk 2 hele ruller.
En veninde var for flere år siden i USA og havde disse 2 ruller med hjem til mig. Hvis jeg husker ret kostede de omkring 4-5 $ pr stk.
At hverken veninden eller jeg anede hvordan og til hvad vi egentlig skulle bruge dette papir betød jo mindre - nu havde vi det i hvert fald. (nogen ting MÅ man jo bare eje)
Så dette (her i landet) så værdifulde papir, har altså ligget på hylden indtil idag. NU har jeg prøvet det af.
På 24timer.dk - i patchworkgruppen - faldt jeg over en beskrivelse af hvordan man bruger det. Og se da bare hvad der blev ud af mit allerførste bekendtskab med freezerpaper.


Nu er jeg jo så blevet lidt bidt af den teknik, så ude i fremtiden kan jeg se en juleløber med applikerede juletræer - sådan lidt Annaka agtig.
Hvornår denne fremtid er står lidt uklart - heldigvis er der jo jul hvert år.

Ingen kommentarer: