fredag den 1. februar 2013

Som tiden dog går

Jeg ved det er længe siden jeg sidst har skrevet, men nu er jeg her igen :-)

Jeg havde jo planer om et hvidt kunstigt juletræ i køkkenet kun pyntet med cupcakes og andre kager - langt om længe lykkedes det


Jep - det blev en rædsel - lige hvad jeg ønskede mig (fri citeret fra The Julekalender;-)

Ellers blev julen lidt en kedelig affære. jeg havde da hostet og været snottet og småsløj en uges tid før jul, og det gik da nogenlunde. Vi skulle have sønnens svigerforældre til en lille julefrokost den 23. december sammen med de unge mennesker selvfølgelig og det gik også fint (måske hjalp det med lidt øl og lidt brændevin)

Her er manden ved at dække bord den 23.

Øhhh Peter - stop - dugen skal på FØR porcelænet. Han blev flittigt hjulpet af Skipper. Bemærk juletræet - der er ingen pynt for neden - det kan Skipper nemlig ikke stå for.

Nå men - den 24. om morgenen ku jeg godt mærke at det ikke gik helt så godt mere. Slæbte mig alligevel op og kom igang - vi skulle være 7 juleaften og maden skulle laves. Jo længere op af dagen vi kom - jo mere sløj blev jeg, jeg var bestemt ikke særlig selskabelig den juleaften, men det tog gæsterne heldigvis stille og roligt og jeg havde stor hjælp i manden og sønnen.

Så 3. juledag fik jeg en "akuttid" hos lægen kl 9 - dommen lød på lungebetændelse - 10 dages penicillin.

Dagen efter pakkede Peter og Skipper bilen og vi tog i sommerhus ved Nørre Nebel, Skipper hader fyrværkeri og derfor er vi næsten aldrig hjemme nytårsaften. Så Peter og jeg lå på hver sin sofa i 4 dage og tog så hjem igen 1. nytårsdag. Det er godt nok mange år siden vi sidst har slappet SÅ meget af ;-) Jeg holdt mig indendøre et par dage mere inden jeg begyndte på arbejde igen. Jeg hoster stadig som en gal - men det bliver nok ikke bedre før det her fugtige vejr forsvinder.

Jeg har endda fået syet et babytæppe færdigt og forældrene blev glade for det - bare pokkers at jeg glemte at tage et billede inden det blev afleveret :-(

Nå nu blev det jo en hel roman - jeg må hellere skrive lidt oftere - så bliver indlægene ikke så lange.

God weekend.

Ingen kommentarer: