Viser opslag med etiketten Bedstemors blomster swap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bedstemors blomster swap. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2011

Puha hvor tiden går.

Uha nu er der allerede gået 14 dage siden jeg sidst skrev her - det går virkelig ikke ;-) Men altså der har været så meget.

Allerførst en sommerhusweekendtur med 2 syveninder - smadder hyggeligt som hver gang - vi fik godt begyndt på hver et juletræstæppe. MEN - i må vente med at se det til det er færdigt - det bliver nok senest den 23. december 2011 ;-)

Så er julekortswappen også startet - da er jeg også igang med noget - som i heller ikke får at se endnu.

Og så er der jo også lige pakkekalenderen til ungerne :-) I må godt se gaven til den 1. december



Hvad der er i pakken? Det får i at se den 1. december om aftenen - sammen med pakken til den 2. december :-) MEN her mangler jeg altså stadig 14 pakker ...... :-( Nå jeg finder nok på noget.

Firmaet jeg arbejder i har en datterselskab i USA - og engang i mellem tager en af mine kolleger derover. Den der tager derover har som regel ikke noget imod at tage noget stof med hjem, så vores søde kontordame "over there" tager gerne imod pakken og giver min kollega den med hjem. Lige nu er der igen en kollega derovre og igen skulle der være lidt stof på vej hjem til mig, så derfor har jeg sendt en lille gave med over til Carolyn - kontordamen.


Et par julegrydelapper. Hun har allerede sendt mig en mail at hun er vildt begejstret for dem - da var jeg heldig ;-)

Nå men - jeg har idag også sent december blomsterne til Autralien i den internationale swap og jeg har også sendt blomsterne afsted til Lene til den danske swap - så lidt sker der da.

Nu skal jeg så bare lige ha lavet de der julekort og juletræstæppet, så er der ikke mere patchwork der skal være færdig før jul.

onsdag den 21. september 2011

September blomster

Lige inden vi tog på ferie nåede jeg at få september måneds blomster fra Bedstemors Blomster swappen.


Nu har jeg så 20 stk liggende der ikke er syet sammen - men nå - det bliver de - det bliver de ;-)

tirsdag den 20. september 2011

Hjemvendt fra endnu en lille ferietur

Så er vi atter hjemme, efter en 10 dages campingtur i det nordtyske. Denne gang var startede vi ved NordOstseeKanalen. Det er imponerende at se hvor store skibe der kan sejle i den - tilsyneladende - lille kanal. Når man står på bredden føler man næsten man kan røre ved skibene.


Dette er bare et af de rigtig mange skibe der dagligt sejler igennem kanalen. Men selvfølgelig ville vi også gerne se et af de store krydstogt skibe - og der skulle komme et igennem mens vi var der. Godt nok efter midnat, men skidt pyt, vi ville se det. Det var skibet M/S Albatros der skulle komme igennem


                                            Billedet her er "lånt" fra Rederiets hjemmeside.
FORDI - vi holdt ud - helt til kl 02.45 sad vi på en bænk ved kanalen og ventede og ventede og ventede - der skete intet. Så gik vi hjem til campingvognen igen - men jeg blev dog oppe og kiggede ud i mørket på kanalen - og så - kl 03.15 kom det. Totalt oplyst og megastort. Men desværre var jeg så langt væk at jeg ikke fik taget nogen billeder - surt - men jeg fik da set det :-)

Og jeg har ingen - absolut slet ingen - bedstemors blomster syet i de 10 dage vi har været væk. DET er imponerende ;-)

onsdag den 24. august 2011

Lidt nyt skal der til

Alle de bedstemors blomster der bliver syet kræver af og til nyt - både "hardware" og "software". Derfor var jeg for et par uger siden en tur i Gitte A's lækre butik.

billedet her er taget på et kursus tidligere på året

Hos Gitte kan man købe så lidt stof som man har brug for. Skal man kun bruge 4 cm, ja så skærer Gitte simpelthen en strimmel på 4 cm. Selvfølgelig i fuld bredde. Men når man syr bedstemors blomster er det altså ret smart. Så der blev indkøbt en del 7 cm strimler den dag - software ;-)

Men hold da op hvor går der også mange synåle til. Så derfor kom disse også med hjem :



Hardware ;-)  Jeg bruger embroidery nåle fordi øjet er en smule aflangt og lidt større end ellers, og mine ½ gamle øjne kan lidt lettere se til at tråde nålen så :-)

mandag den 15. august 2011

Det var så den ferie

Ja så startede der igen en arbejdsuge efter 14 dages ferie. Men det var nu ikke så galt - jeg har jo stadig ferie tilgode.

Den sidste ferieuge blev brugt foran flimmeren - med VM i badminton. Wauw for nogen kampe vi fik at se der. Den eneste dansker der virkelig viste hvad han kunne var Peter Gade - men det gjorde han dæleme også godt, det var en fornøjelse at se den "gamle" Peter spille næsten lige op med helt unge asiater. FLOT FLOT FLOT Peter. Nå men en smule fik jeg da syet også. Og nu tror jeg nok jeg pauser lidt med at sy blomster, jeg har vist nok til at sende ind resten af året ;-) Udover de 23 jeg viste den anden dag fik jeg også lige syet disse her:


20 stk mere, så der skulle ske noget andet. Men det får i kun lige et glimt af her:


Så kan i jo benytte den næste tid til at gætte på hvad der mon bliver ud af de strimler.

mandag den 8. august 2011

Ferien - del 2

Som heller ikke kommer til at omhandle selve ferien ret meget ;-)

Se lige hvad der var i posten idag fra Linda i USA nærmere betegnet Bakersfield.

Nå men lidt fra ferien er der dog - nemlig alt det jeg nåede at sy på de 10 dage vi var væk.



23 stk blomster var alt det kunne blive til.

søndag den 7. august 2011

Ferien - del 1

Hvor er det bare skønt at komme hjem eftert 10 dage med campingvognen i det nordtyske og så finde disse dejlige ting i ens postkasse.

Først disse to fra Geniene i Canberra - Australien

Og så disse 10 fra den danske swap:


Selve ferien kommer der mere om i løbet af de næste dage.

onsdag den 27. juli 2011

Jeg har sendt limpennen på ferie

Jeg var løbet tør for lim til min limpen, da jeg skulle lave disse to:


De er til min byttemakker i august i The Inchy Hexagon flower swap hun har ingen farveønsker og er glad for mange farver. Så det får hun :-)

Men tilbage til limpennen. Uden lim - så må man ri. Og nu har jeg så konstateret at for mit vedkommende bliver det faktisk pænere når det er riet end når det er limet. Man kan ingen steder se nogen sammensyning eller noget som helst. Så jeg tror jeg bliver lidt ved riningen.

tirsdag den 26. juli 2011

Bedstemorsblomster

Jeg har jo lavet en ekstra blomst af næsten hver eneste jeg har syet. Her er resultatet. Jeg har sendt ind for august allerede og har faktsik også september klar. Jeg ville simpelthen være i god tid.




lørdag den 23. juli 2011

Bedstemors blomster swap



Jeg har fået syet mine første 12 modtagne blomster sammen. Pyha - det er faktisk et stort arbejde. Jeg har valgt at sætte hvide hexagonner ind i mellem så de enkelte blomster træder mere frem.